Her i forrige uge så jeg et afsnit af Deadline 2. Sektion, hvor den amerikanske videnskabsmand og filosof Daniel C. Dennett blev interviewet. Emnet var hans bog "Breaking the Spell", som handler religion betragtet gennem darwinistiske briller. Hans tese er, at religioner udvikler sig som selvstændige organismer, og at disse ligesom alle andre (levende) organismer først og fremmest er interesserede i deres egen (arts) overlevelse. Han sammenligner religioner med parasiter, idet han gør opmærksom på, at det ikke nødvendigvis betyder, at han betragter religioner som skadelige: Der findes utallige godartede parasiter med hvilke mennesker og dyr indgår gavnlige symbiote fællesskaber. Men han advarer imod det, han kalder "giftige religioner", hvilket altså er at sammenligne med skadelige parasiter. Interviewet var vældig godt, ikke mindst fordi man fornemmede en antipati med Daniel C. Dennetts synspunkter fra intervieweren Jes Stein Pedersens side. Mit gæt er, at han er religiøs, og derfor i nogen grad tog det personligt. Men det skal ikke være en kritik (på nær måske lige til allersidst, da han vendte sig mod kameraet og gav en ikke helt loyal opsummering af nogle af pointerne på dansk), tværtimod, så gjorde det spørgsmålene des skarpere, uden at det havde karakter af at være et angreb.
DCD, som var en uhyrre spændende mand at lytte til, fortalte bl.a., at han betegnede sig selv som en "bright", og forklarede derpå dette udtryk. The Brights er en samlende betegnelse, som nogen har fundet på at give alle de mennesker, som man ellers ville kalde ateister, agnostikere, naturalister, humanister osv. Selve betegnelsen "de kvikke" var selvfølgeligt faldet nogle religiøse for brystet, da de mente, at det hermed var underforstået, at de var det modsatte af kvikke. Men DCD invendte, at man jo kunne sammenligne det med det udtryk, som bøsser og lesbiske i engelsksprogede lande bruger som beskrivelse for sig selv, nemlig "gay" (som betyder glad), hvilket jo ikke skal forstås sådan, at de er de eneste, som kan være glade eller, som i dette tilfælde, kvikke. Desuden, sagde han, så stod det jo de religiøse frit for at opfinde et tilsvarende positivt ord til at beskrive sig selv med, lidt på samme måde som når man kalder heteroseksuelle mennesker for "straight". En eller anden havde foreslået at de kunne kalde sig for "supers" fordi de netop adskilte sig fra brights ved deres tro på overnaturlige (supernatural) fænomener. Om der så rent faktisk er andre end brights, som bruger denne term skal jeg ikke kunne udtale mig om.
Jeg vil anbefale alle at se interviewet. Jeg har selv en plan om at læse bogen, og jeg tør godt love, at hvis/når det sker, skal jeg nok skrive hvad jeg synes her på siden. Foreløbigt har jeg dog meldt mig under fanerne hos "The Brights", da jeg er af den holdning, at denne bevægelse har brug for så meget slagkraft, som den kan mønstre. Lad det hermed også være en opfordring til alle mine "kvikke" læsere.
Post Scriptum:
Jeg var inde på 2. sektions hjemmeside og se et ældre indslag, som var en debat mellem en folkekirkepræst og den unge formand for ateistisk selskab. Selvom jeg i princippet er enig med ateistisk selskab, og selvom formanden bestemt ikke var uintelligent at lytte til, så virkede hele ideen temmelig fortænkt for ikke at sige ligegyldig. Det første jeg kommer til at tænke på, er foreningen af kritiske licensbetalere, som er en lille gruppe mennesker, som hidser sig gevaldigt op over noget, som almidelige mennesker har tilsvarende svært ved at tage alvorligt. Men måske er det bare sådan for små interesseorganisationer?
No comments:
Post a Comment